Slankekursus med Hartvig & Brændgaard

Klinisk diætist Charlotte Hartvig og cand. scient. i human ernæring Per Brændgaard tilbyder sammen et 10 ugers slankekursus. Målet er at blive slank på den glade måde. Deltagerne vil få ny viden og konkrete råd fra to af Danmarks mest erfarne indenfor overvægt, vægttab og kost. Charlotte Hartvig og Per Brændgaard repræsenterer to forskellige strategier, som af nogle bliver opfattet som modsætninger, men som Charlotte og Per selv opfatter som hinandens forudsætninger. Det er første gang, at de to strategier integreres og håbet er, at det vil øge den samlede effekt ved at hjælpe hver enkelt til at finde sin egen sandhed om slankhed. Derfor hedder kurset også GOOD COP / BAD COP, hvor det er op til hver enkelt at vurdere, hvorvidt det er Charlotte eller Per, der er den “gode” eller den “onde” slankebetjent. Kurset udbydes af Kost-Klinikken Immanuel.
Program:

SLANK PÅ DEN GLADE MÅDE

Kurset omfatter 10 møder af 1½ times undervisning i en gruppe på 7 kursister. Møderne foregår på skift hos henholdsvis Charlotte og Per.
  1. NED I VÆGT, HURTIGT! Underviser: Charlotte. Indhold: Gennemgang af tips og tricks til hurtigt vægttab. Opskrifter på slankemad. Udlevering af materialer. Præsentation af undervisere og kursister. Før undervisningen: Måling af kg, kropsfedt-% og cm.
  2. NED I VÆGT, LANGSOMT! Underviser: Per. Indhold: Gennemgang af Små Skridt-metoden. Udlevering af materialer.
  3. NYDELSE UDEN SUKKER. Underviser: Charlotte. Indhold: Biohacking af den søde tand. Gennemgang af varedeklarationer og velsmagende erstatninger for søde sager. Trøst i mad eller trøst i andet.
  4. NYDELSE MED SUKKER. Underviser: Per. Indhold: Gennemgang af Mindful Spisning-metoden og kunsten at spise hvad som helst med maksimal nydelse, mæthed og slankhed.
  5. BIOHACKING AF MAVEFEDTET. Underviser: Charlotte. Indhold: Kropsmålinger før undervisningen. Tips og tricks til at boosting af vægttab og biohacking af fedtet på maven. Glæde efter motion. Midtvejsevaluering.
  6. GLÆDE UNDER MOTION. Underviser: Per. Nye bud på effektiv slankemotion med nydelse i stedet for lidelse. Konkrete eksempler og en praktisk øvelse.
  7. TURBO SMÅ SKRIDT. Underviser: Per. Indhold: Anvendelse af Små Skridt-metoden til at opnå et endnu større og hurtigere vægttab. Flere og hurtigere små skridt.
  8. GODE FORKLARINGER OG DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER. Underviser: Charlotte. Indhold: Udveksling af erfaringer med at falde i og spise noget helt andet, end man burde. Og hvordan man kommer op på hesten igen efter et fald.
  9. OPTIMERING AF IMMUNFORSVARET. Underviser: Per. Indhold: Gennemgang af betydningen af ernæring og livsstil for immunforsvarets optimale funktion (med afsæt i at mennesker med overvægt har forøget risiko for alvorlig sygdom ved CoVid-19).
  10. AFSLUTNING OG FORTSÆTTELSE. Underviser: Charlotte. Indhold: Kropsmålinger før undervisningen. Tips og tricks til at fortsætte de nye vaner. Afsluttende evaluering. Mulighed for fortsætter-hold.
Der vil undervejs også være fokus anti-aging og de åndelige aspekter ved kost, vægt og velvære.
Adresser: Charlotte Hartvig, Lyngbyvej 19, lejl. 21, 2100 København Ø. Her foregår undervisningen, når Charlotte er den primære underviser. Per Brændgaard, Willemoesgade 31, 4. th., 2100 København Ø. Her foregår undervisningen, når Per er den primære underviser. Nogle gange vil begge undervisere være til stede.

TIDER OG TILMELDING

  • HOLD 1: Tirsdage kl. 17:00-18:30 med start 1. september 2020 og derefter 8/9, 15/9, 22/9, 29/9, 6/10, 20/10, 27/10, 3/11 og 10/11.
  • HOLD 2: Torsdage kl. 16:30-18:00 med start 3. september 2020 og derefter 11/9, 17/9, 24/9, 1/10, 8/10, 22/10, 29/10, 5/11 og 12/11.
  • HOLD 3: Torsdag kl. 19:00-20:30 med start 3. september 2020 og derefter 11/9, 17/9, 24/9, 1/10, 8/10, 22/10, 29/10, 5/11 og 12/11.
Pris: 3.000,- kr. Tilmelding: Send en mail til info@kost-klinikken-immanuel.dk med nummeret på det hold, som du ønsker at tilmelde dig. Skriv også gerne, hvis du kan på andre hold, hvis der ikke er flere ledige pladser på dit primære ønske.